Depression
Med en depression føler du dig fanget i denne konstante tågede tilstand, som mange beskriver som en sort tåge eller skygge der overskygger dem. Du oplever et udpræget fokus på egne negative tanker og oplever at sidde fast i negative grublerier.
Depression er altså mere end blot tristhed eller nogle triste og tunge dage, det er en tilstand der går ud over normaltilstanden og som har gjort sig gældende over en længere periode.
Depression er en psykisk lidelse er der hyppig og som rammer omkring 15% af alle mennesker i løbet af deres liv.
Det er vigtigt at forstå, at depression ikke er en svaghed, men en mental mistrivsel og tilstand som kan bedres og for en dels vedkommende, helt overkommes.
Depression kan opleves forskelligt fra person til person, og at ikke alle oplever de samme symptomer på samme måde.
SYMPTOMER PÅ DEPRESSION:
Symptomerne kan variere fra person til person og du kan have få eller flere symptomer.
- Vedvarende nedtrykthed
- Nedsat lyst/ interesse
- Nedsat energi eller øget træthed
- Nedsat selvtillid
- Selvbebrejdelse og skyldfølelse
- Evt. tanker om selvmord
- Tænke-/koncentrationsbesvær
- Agitation/hæmning
- Søvnforstyrrelse
- Appetit- og vægtændring
Mennesker som har udviklet en depression, har ofte tanker om "hvorfor jeg har det sådan her?", "Hvad har jeg gjort forkert, siden jeg har fået det så dårligt?" og "Hvad hvis jeg aldrig får det bedre?".
HVORFOR FÅR DU DEPRESSION?
Tidligere mente man, at depression, ligesom flere andre psykiske lidelser, opstod på grund af traumer og dårlige oplevelser fra tidligere i livet. Teorien herved var, at traumer blev ophobet i menneskets sind og ville komme til at fylde så meget, at man en dag brød sammen og fx udviklede depression.
I dag viser forskningen på, at du ikke ophober gamle traumer og at vores sind vil selvregulere og hele sig selv, hvis det får lov til det.
Hvis du derimod håndterer, bearbejder, taler om og vedvarende grubler over disse negative tanker, oplevelser og følelser, vil du risikere at udvikle depression over tid.
Ved depression bruger vi bruger adskillige timer dagligt på at finde svar på vores spørgsmål ved at overtænke og granske vores indre. Det gør vi, fordi vi tror, at svaret bringer os løsningen på problemerne og dermed også en bedring af vores depressive tilstand. Desværre fører det ofte til en forværring af depressionen, at bruge så store mængder tid på at gruble over tanker, følelser og oplevelser.
METAKOGNITIV TERAPI TIL BEHANDLING AF DEPRESSION
I metakognitiv terapi, får du skånsomt og trygt hjælp til at se disse mentale processer og til at bryde grublerierne, det negative selvfokus og bekymringerne, så de negative følelser hurtigere kan få lov til at selvregulere og nedregulere.
De fleste fortæller, at den metakognitive terapi opleves mere skånsomt og trygt, da der ikke her skal pilles i de hændelser eller svære følelser der ligger i fortiden eller fylder nutiden.
I metakognitiv behandling af depression starter vi med at skabe et overblik over dine unikke mentale processer og strategier, ligesom vi blandt andet gør brug af opmærksomhedstræning. Det gør vi for effektivt at genvinde kontrollen over grublerierne og til at reducere vores ofte meget stærke selvfokus.
Mange oplever netop denne reduktion af negativ tankevirksomhed som en lettelse, der skaber fornyet energi til at genvinde deres aktivitetsniveau.
I et metakognitivt terapiforløb for depression vil du blive klædt på med den nødvendige viden, støtte og nye redskaber, som vil hjælpe dig her og nu. Men også på den længere bane, bl.a. til at spotte signaler på tilbagefald, så du i fremtiden kan afværge depressionen allerede i opløbet.
BOOK DIN GRATIS AFKLARENDE SAMTALE HER
Afbudsregler:
Ønsker at ændre eller melde afbud til din samtale, skal dette ske senest kl. 12.00 dagen før samtalen. Du kan melde afbud eller ændre din tid via sms, opkald og e-mail.
Generelt:
+45 24249154
bks@beritkafton.dk
Hospitalsgade 4, lokale 7, 6000 Kolding